rundvisning

Bestil en guidet tur rundt på Guldagergaard og blev indviet i den keramiske verden og vist rundt i den fortryllende skulpturpark. Ønsker man ikke en guidet rundvisning, er man altid velkommen til at gå en tur i Guldagergaards smukke skulpturpark og på egen hånd opleve de fascinerende værker.

GUIDEt rundvisning

Guidet rundvisning:
Rundvisningen tager ca. 1,5-2 timer og inkluderer guidet rundvisning i Galleri Æblehuset og Skulpturparken. Under rundvisningen bliver der fortalt om Guldagergaard og om de mange imponerende værker, der står i skulpturparken. Rundvisningen slutter af med en kop kaffe, der er inklusiv i prisen.

Pris fra 2.500 kr.

Book rundvisning på:
ceramic@ceramic.dk
Mandag-fredag kl. 9.00-15.00
Rundvisninger skal bookes med min. 2 ugers varsel.

LEARN MORE

Guidetrundvisning

Galleri Æblehuset
Guldagergaard arbejder for at formidle og udbrede kendskabet til keramisk kunst, håndværk og design. I vores galleri indbyder vi ofte til inspirerende udstillinger, hvor du kan lade dig begejstre og forundre af både nationale og internationale keramiske kunstnere.

Skulpturpark
Guldagergaard er placeret midt i en offentlig keramisk skulpturpark. Gennem historien har Guldagergaard været en vigtig frugtplantage i denne del af Danmark, og den tidligere ejer havde også en stor interesse i sjældne planter og træer.

Han grundlagde derfor parken i starten af 1910’erne, og haven ser stadig ud, som den har gjort i årtier, bortset fra at der nu er en masse spændende skulpturer at opdage. Keramikere fra bl.a. Danmark, Australien, Mexico, UK, Kina, Sverige og USA har kreeret imponerende skulpturer i den flotte park.

A flowerbed for Alice

Paul Scott (UK) and Lillemor Pettersson (Sweden), 2016

På et af hendes eventyr støder Alice på ’Haven af de levende blomster’, som også tror hun er en blomst – selvom Alice bærer en kjole, tror de, at det er hendes kronblade som er falmet og faldet ned om hendes ankler; en meget trist begivenhed faktisk. I blomstersengen har Paul Scott og Lillemor Petterson lavet et sted, hvor Alice kan lægge sig sammen med blomsterne og få kræfterne igen. Du kan også hvile dig her og undre dig over vores egne perspektiver som mennesker, og hvordan de begrænser den verden, vi ser.

Blomstersengen en collage inde i glaseringen på porcelænsfliser af den cumbrianske kunstner Paul Scott, som er placeret på et murstensfundament af den svenske kunstner Lillemor Petterson.

Coatlicue

Rosario Guillermo Aguilar (Mexico), 2003

Den smukke skulptur ’Coatlicue’, som gemmer sig i hjørnet af haven, er lavet af den mexicanske kunstner Rosario Guillermo Aguilar, som er inspireret af moderfiguren, fertilitet, myter, liv og død.

Coatlicue var en stor gud i Aztec Pantheon og blev betragtet som gudinden af moder jord. Hun er en af de mest frygtede figurer i Aztekisk kunst og repræsenterer både begyndelsen og enden, fødslen og graven. Aguilar har dedikeret denne skulpter til hendes mor, som gik bort lige før projektet startede. På den ene side af skulpturen kan du finde et indgraveret digt, som Aguilar skrev til sin mor.

Fire Sculpture

Nina Hole (Denmark), 2015

Foran hovedbygningen på Guldagergaard, kan du opleve den smukke Fire Sculpture, som er lavet af en af grundlæggerne af Guldagergaard, Nina Hole.

Gennem årene har Nina været en uhyre vigtig del af Guldagergaard, og hendes vision om, at keramik skal foregå i fællesskaber og åben dialog, ses tydeligt i denne skulptur, som blev lavet fra d. 19. april til d. 9. maj 2015 af et hold af kunstnere. Det er en vision, som stadig lever på Guldagergaard i dag. Nina Hole er desværre gået bort i foråret 2016, men hendes skulptur taler stadig for hende, eller som hun sagde: ”Ler har sit eget sprog”.

The gate between east and west

Wenzhi Zhang (Kina), 2010

Bag ovngården kan du finde Porten mellem øst og vest, som er lavet af den kinesiske kunstner Wenzhi Zhang i 2010. Zhang har altid forsøgt at gøre sin kunst så tilgængeligt som muligt til et multikulturelt publikum, hvor hun blander forskellige stilarter fra forskellige etniciteter.

På den måde, har hendes værker aspekter af både personlige og sociale forhold, det individuelle og den sociale oplevelse. Porten er både en bro og en tærskel, som skal skabe forbindelse såvel som bevare det unikke. De gule mursten er lavet af Petersen Tegl, og porten består af håndlavet stentøj mønstret og glaseret i forhold til kinesisk tradition.

Hod Leaners

Richard Launder (UK), 2003

Ved ydervæggen af studiebygningen vil du finde Hod Leaners af Richard Launder fra 2003. Richard Launder er en kunstner med base i London og professor ved KHIB i Norge, som i en årrække har boet i New York. Han har været hyppig gæst og lærer på Guldagergaard, og mange unge studerende har nydt godt af hans viden og erfaring. Desværre er den originale skulptur blevet beskadiget, men meddelelsen forbliver intakt:

Richard Launders projekt handler om indvandringsstatistik: indvandrere, deres tilhørsforhold, deres oprindelige land, statsløse mennesker og antal af lande repræsenteret i Danmark. Richard Launder ville finde nye måder at kombinere traditionelle metoder, medier og arkitekturer. Ved at skabe, hvad der ligner et fuglehus, giver han genlyd af fugles migration over store distancer og talrige forhindringer.

Inquisitive Jørgen

Bjørn Nørgaard (Denmark), 2014

Ethvert barn i Danmark kender til historien om drengen, Spørge Jørgen, som spørger om alt – nogen gange bare for at drille sine forældre. Denne skulptur er inspireret af den nysgerrige dreng, og påtrykt kan du læse alle spørgsmålene stillet af forskellige skolebørn, som deltog i projektet. Nysgerrighed har også altid været en del af Bjørn Nørgaards kreativitet.

Bjørn Nørgaard har haft stor indflydelse på den danske kunstscene, især gennem hans ’happenings’ og skulpturer.

King & Queen

Bruce McWhinney (Australia), 2014

Originalt set kom Bruce McWhinney til Guldagergaard som deltager ved “The 2nd European Ceramic Wood Firing Conference” i 2014. Han endte med at vende tilbage til Guldagergaard for at kreere en skulptur til skulpturparken. Ved hans første besøg blev der dannet mange venskaber i lokalsamfundet i Skælskør, og han ønskede at give noget igen.

Det gjorde han med skulpturen ’King and Queen’, som er inspireret af kærlighedshistorien om den danske Kronprins og australske Mary Elizabeth Donaldsen – og som reflekterer McWhinneys eget varme forhold til Danmark.

Sergei

Sergei Isupov, 2017

Skælskør Stack

Robert Harrision (USA), 2003

Robert Harrison er blevet kendt for sine stedsspecifikke skulpturer og museumsinstallationer kaldet ’Stacks’ eller ’Gateways’, som refererer til arkitektoniske former.

For denne bestemte skulptur i Guldagergaards skulpturpark, har Robert Harrison brugt traditionelle danske mursten og lag af industrielle fragmenter doneret af Royal Copenhagen Factory. Han har kaldt den ’Skælskør Stack’, som afbilleder hans konstante fokus på ’Architecture og space’.

Small White Wall

Nina Hole (Danmark), 2003

Ved siden af ’Skælsør Stack’ er en ’lille hvid mur med røde fliser’. Dette lille værk er den tilbageværende del af skulpturel ’Passage’, som er blev lavet af den danske keramiker Nina Hole, som også har lavet den smukke ’Fire Sculpture’ foran hovedbygningen. Resten af skulpturen blev desværre beskadiget i 2004. Hendes originale projekt havde referencer til dansk arkitektur med forbindelser til traditionelle danske kirker, som ofte er set hvide med røde mursten og som gennem århundreder i dansk historie har dannet ramme om livets vigtige ritualer for overgange; man efterlader en tilstand og træder ind i en ny.

Nina Hole er en af grundlæggerne af Guldagergaard, og har haft stor betydning for udviklingen af studierne, faciliteterne, og den specielle, magiske atmosfære på Guldagergaard. Hun var cool, farverig, direkte, meget eksperimenterende og havde en vision for ler. Hun var en skinnende stjerne inde for keramisk kunst, men gik desværre bort i foråret 2016.

The Porcelain Tree – after Spode

Paul Scott (UK), 2013

I 2013 kunne Guldagergaard afsløre et stort porcelænstræ af Dr. Paul Scott. Spode Works var en keramisk produktionsfabrik og firma i Stoke-on-Trent i Storbritannien, som uventet måtte lukke ned i 2009 – de ansatte måtte endda efterlade ufærdige tallerkener og andre produkter.

Det smukke blå og hvide træ i skulpturparken er Paul Scotts hyldest til den gamle fabrik og gennem skulpturen, håber han på at huske, hvad der er gået tabt. De smukke fliser er håndlavede og håndrullede i Jingdezhen i Kina og er efterfølgende blevet transporteret til Guldagergaard, hvor de er blevet dekoreret med skærmprintede dekaler, designet af Paul Scott (præcis som tatoveringer for børn).

Dette værk er resultatet af tre års dialog og planlægning mellem Dr. Paul Scott og Guldagergaards direktør Mette Blum Marcher. Træet er fem meter højt, og dette silkeskærmprojekt var det første til at lykkes i de nye printfaciliteter i Guldagergaards nye værksteder. Ikke mindre end syv assistenter hjalp med at færdiggøre dette projekt.

The Three Salamanders

Betty Enghold, Gerda Østergaard, Birgit Krogh (Danmark), 1999

En anden skulptur i parken af ’de træ salamandere’ på den lille ø i søen, som byder dig velkommen, når du ankommer til Guldagergaard fra Heilmannsvej.

Ifølge den schweiziske alkymist, Paracelsus, er salamanderen en elementær ånd, som er forbundet til ild og ved, hvordan man smeder smukke genstande i det ildrige hjerte i vulkaner. Det er derfor kun passende, at de tre salamandere er en af de første seværdigheder, som kigger tilbage på dig, når du kommer ind i Guldagergaard. De er placeret i deres rede på den lille ø i søen af tre danske kunstnere Betty Engholm, Gerda Østergaard og Birgit Krogh. De var alle medlemmer af kunstnergruppen ’Clay Today’, som hjalp med at grundlægge Guldagergaard. Salamanderne er lavet af stentøj og brændt med gas.

Tinos

Ulla Viotti (Sverige), 2003

I 1966 blev den svenske kunstner Ulla Viotti inspireret af den gamle middelhavsby Petra (som er halvkonstrueret, halvt indskåret i de jordanske bjerge), til at begynde at arbejde med stentøj, mursten, og bygge store offentlige værker, der på en gang er både skulptur og arkitektur.

Denne beslutning gjorde hende til en sand pioner og ambassadør for mursten. Til skulpturparken ved Guldagergaard har hun i samarbejde med en af de sidste murstensfabrikker, Petersen Tegl, lavet en massiv murstensskulptur med den smalle åbning, som minder om de græske fuglebure, kaldet skrin. Den smalle åbning og de tætte håndlavede mursten står i kontrast til hinanden og reflekterer konflikten mellem at være beskyttet og at være fri.

Welcome to Wonderland

 

Lillemor Pettersson (Sweden), 2016

I sensommeren 2016 fulgte et hold af keramikere Alice og den hvide kanin ned i kaninhullet til et besøg i eventyrland. Det var et fortryllet og dejligt symposium, og til sidst havde Guldagergaard fået sig et nyt vartegn til at byde gæsterne velkommen.

Nu bliver du budt velkommen af to små, hvide kaniner, når du ankommer til Guldagergaard og dets skulpturpark – noget som virker passende, da skulpturparken er en verden fuld af ekstraordinære personligheder, mystiske understrømme og vidunderligt anarki. Værket er udført af den internationalt anerkendte, svenske keramiker Lillemor Petterson, som arbejder både med mursten, terrakotta, bronze og porcelæn.