Artist-in-Residence

Guldagergaard tilbyder besøgende kunstnere et internationalt miljø med Nordens største samling af moderne keramiske faciliteter. Vi tilbyder professionel support og dialog med henblik på udveksling af viden og erfaring inden for det keramiske område.

Alle deltager bliver udvalgt af vores Advisory Board på baggrund af deres ansøgning, som skal sendes via vores online ansøgningsskema. Vi accepterer ansøgninger hele året, men vi anbefaler, at du sender din ansøgning ca. 6 måneder før, du ønsker at komme.

Artists-in-Residence – din mulighed for at eksperimentere og dygtiggøre dig

 

Guldagergaards Artist-in-Residence-program er helt afgjort et af de vigtigste aspekter af centret og af vores faglige vision.

 

Som Artist-in-Residence på Guldagergaard bliver du en del af et vidunderligt internationalt miljø, som stimulerer din sans for innovation, originalitet og lysten til at eksperimentere. Vores fokus er hele tiden på at skabe et uddannelsesmiljø, som fremmer udvikling og samarbejder – og de kunstnere, der kommer på ophold her, vil altid kunne søge opbakning, vejledning og støtte hos vores dygtige og veluddannede personale.

 

Vi tror på, at udviklingen af et netværk og en dialog inden for det keramiske fællesskab er nøglen til at skabe personlige fremskridt såvel som til at anspore den fremtidige udformning af det keramiske håndværk og den keramiske kunst. Vi ønsker at opmuntre til at tage den professionelle dialog, til vidensudveksling og til sammenhold i den periode, man som kunstner og keramiker opholder sig på Guldagergaard.

 

På Guldagergaard mødes tre vidensfelter, videnskabelig forskning, kunstnerisk udvikling og den professionelle praksis. Vi tror på, at alle tre er nødvendige perspektiver, som vil bane vejen for nye opdagelser, opfindelser og nye måder at skabe på. De tre felter spiller tæt sammen og gør os i stand til at give plads til alle, uanset om man ønsker at finde en måde at matcher erhvervet på, om man vil lave forskning i verdensklasse, eller om man vil skabe banebrydende kunstnerisk formgivning og udvikle en ny form for eksperimentel forståelse.

 

 

HVORDAN ANSØGER MAN?

Guldagergaard udvælger kun kunstnere, designere og håndværkere, som har søgt via vores online ansøgningsskema. Hvis du gerne vil vide mere om, hvad man skal have klar som ansøger, kan du finde en liste her.

 

 

HVAD KAN MAN FORVENTE?

En Artist-in-Residence vil blive udstyret med egen arbejdsplads i vores studiefaciliteter og have adgang til samtlige ovne og andre faciliteter på Guldagergaard. Alle Artist-in-Residences har adgang til arkiverne samt til den største studiekollektion i hele Nordeuropa. Disse bruges typisk til både inspiration og research.

 

Alle kunstnere kommer til at bo i den smukke hovedbygning fra 1910, som huser op til 12 keramikere ad gangen som hhv. Artist-in-Residences, workshop-deltagere eller noget helt tredje, hvilket giver en spændende dynamik på tværs af landegrænser – en oplevelse som langt de færreste på Guldagergaard har kunnet leve uden. Rummene i den gamle hovedbygning emmer af keramik. Der er mulighed for, at man hele tiden kan udvikle og udvide kendskabet til teknikker og metoder og man kan opbygge sit netværk til den internationale keramik-scene.

 

Om aftenen samles de mange keramikere som regel omkring bordet, hvor maden er lavet af en af de, der residerer på Guldagergaard, eftersom madlavningen går på runde imellem de residerende. Vores erfaring er, at det er en god mulighed for at lære hinanden og hinandens kulturer at kende på.

 

Det er muligt at bo på enkelt- eller dobbeltværelse. Værelserne er for nyligt blevet renoverede, og du finder både puder, dyner, sengelinned og håndklæder på Guldagergaard. Såfremt man ønsker at bo udenfor Guldagergaard, er det også en mulighed. Man kan kontakte ceramic@ceramic.dk. 

 

På vores Facebook-side kan du se billeder, opdateringer og meget andet fra hverdagen på Guldagergaard.

 

 

 

FOLLOW GULDAGERGAARD HERE
FIND YOUR WAY HERE
CONTACT
Guldagergaard
International Ceramic Research Center

Heilmannsvej 31 A
DK-4230 Skælskør
Denmark

T: +45 58 19 00 16
ceramic@ceramic.dk