Vigtige Informationer – AIR

Vi ved, hvor mange spørgsmål der dukker op, når man er ved at pakke sine sidste ting ned og lukke tasken for at tage afsted og bo et helt ukendt sted i en længere periode. Vi har derfor forsøgt at samle noget information her på siden, som besvarer de oftest stillede spørgsmål.

Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan få besvaret her, er du naturligvis også altid velkommen til at kontakte os.

Priser for Artist-in-Residence ophold i 2016

 

6.200 DKK pr. måned for dobbeltværelse m. delt badeværelse.

7.200 DKK pr. måned for enkeltværelse m. delt badeværelse.

8.200 DKK pr. måned for enkeltværelse m. eget badeværelse.

 

Såfremt du ønsker at bo udenfor Guldagergaard er vi gerne behjælpelige med at finde overnatningsmuligheder nær centret.

 

Kost, brændinger og materialer er ikke inkluderet AIR-prisen.

 

Guldagergaards hovedbygning er hjem for op til 12 kunstnere og assistenter på samme tid. Der er både enkelt- og dobbeltværelser til rådighed i huset. Værelserne er for nyligt blevet renoverede. Herudover har alle, som residerer på Guldagergaard, adgang til badeværelse, køkken, have, stue og bibliotek. Alle soveværelser befinder sig på 1. sal.

 

Som Artist-in-Residence får man 75 % rabat på workshops.

 

Værksted

Artist-in-Residences får deres egen studie-/arbejdsplads i værkstedet, hvor de har adgang til alle Guldagergaards studiefaciliteter. Dette inkluderer: Guldagergaards ovnpark og vores gips-værksted, samt glasurer, støbeforme, fotoudstyr, en 3D-printer og adgang til vores auditorium og vores galleri, Æblehuset.

Som Artist-in-Residence har du tilmed mulighed for at søge om at få lov at udstille i vores galleri.

 

Som keramiker skal man selv medbringe værktøj og redskaber.

 

Det forventes, at du som Artist-in-Residence arbejder selvstændigt og uafhængigt med dit eget projekt. Ligeledes forventes det også, at du følger regler for brugen af Guldagergaards faciliteter.

Alle udgifter ifm. materialer og brændinger takseres efter danske udbyderes priser. Såfremt man under sin residens på Guldagergaard har brug for teknisk assistance, er dette også muligt.

 

 

Sikkerhed og forsikring

Som Artist-in-Residence er man selv ansvarlig for sin egen sikkerhed. Det betyder også, at man er ansvarlig overfor andre, såfremt man skulle forårsage skade på personer, udstyr eller noget helt tredje. Man skal være opmærksom på, at man under sit ophold på Guldagergaard har en gældende arbejds-, sundheds- og ulykkesforsikring.

 

 

Logi for kursusdeltagere

Workshop-deltagere bor som udgangspunkt udenfor Guldagergaard i Skælskør. Guldagergaard har en liste over alternative indlogeringsmuligheder, som kan fremsendes ved forespørgsel til Theis Schønning Johansen på theis@ceramic.dk

 

Workshop-deltagere må gerne medbringe frokost til deres workshops. Morgen- og aftensmad skal foregå udenfor centret.

 

Deltager man i brændefyrings-workshops er der som regel inkluderet logi i workshop-registreringen.

 

 

Dokumentation og donation

Det forventes, at man ved opholdets afslutning afleverer 10 siders billeder/slides samt en kort rapport over de projekter, som man har brugt tiden på Guldagergaard på. Disse bruges til vores arkiv.

 

Derudover forventes det også, at man giver en kort beskrivelse af værker, man evt. måtte donere til Guldagergaard. Samtlige donationer skal evalueres og accepteres af Guldagergaards Advisory Board.

 

 

Computer og WIFI

Guldagergaard tilbyder gratis WIFI til logerende – både på værkstedet og i hovedbygningen. Medbring gerne egen computer, samt adaptor til printer, projektor og andet. Det offentlige bibliotek i Skælskør har computere, såfremt man ikke kan medbringe sin egen.

 

 

Cykler

Vi udlejer cykler.

 

 

Shipping

Pakker/kufferter kan fragtes igennem det lokale postkontor eller hos et fragtfirma. Spørg personalet hos Guldagergaard om yderligere information. Fragten er på eget ansvar.

 

FOLLOW GULDAGERGAARD HERE
FIND YOUR WAY HERE
CONTACT
Guldagergaard
International Ceramic Research Center

Heilmannsvej 31 A
DK-4230 Skælskør
Denmark

T: +45 58 19 00 16
ceramic@ceramic.dk