WINTER RESIDENCY AWARD PROGRAM FOR YOUNG ARTISTS

ÅBENT FOR ANSØGNINGER NU!

VORES
PROGRAM

NYT VINTERLEGAT FOR UNGE KUNSTNERE:
ARBEJDSOPHOLD PÅ GULDAGERGAARD INTERNATIONAL RESEARCH CENTER

WINTER RESIDENCY AWARD PROGRAM FOR YOUNG ARTISTS

Formålet med dette program er at sikre og skabe et kreativt, fokuseret og professionelt arbejdsmiljø for unge danske keramikere – særligt nyuddannede, der søger atelierplads eller har brug for at kunne koncentrere sig om et værk eller et projekt.

Vi forstår, at det i disse svære tider ikke er let at finde en prisbillig lokalitet til kunstnerisk praksis, især når det er begyndelsen på ens kunstrejse. Derfor har vi besluttet at etablere et nyt ekstraordinært vinterlegatprogram til arbejdsophold for vinteren 2022/23: ‘Winter Residency Award Program For Young Artists’.

Alle nyuddannede, der tildeles dette program, vil modtage adgang til studie og indkvartering i delte værelser til stærkt reducerede priser for studerende og unge nyuddannede. Puljen her vil ikke være underlagt de samme betingelser, som Guldagergaards øvrige recidencies.


HVAD SKAL DU
FORVENTE?

Programmet inkluderer:

• Rabat til ophold fra december 2022 til marts 2023

• Studieplads på værkstedet

• Overnatning i deleværelser (enkeltværelse fås for yderligere 1000 DKK) med adgang til fælles køkken og badeværelser

• Adgang til alle Guldagergaards faciliteter (Studio, Glasur, Gipsrum, Ovngård, Bibliotek)

• Teknisk rådgivning.

 Du er selv ansvarlig for:

• Din egen sikkerhed og respekt for atelierets og herregårdens regler

• At arbejde selvstændigt med egne projekter

• Betaling for egne materialer og fyringer

• At betale dine egne rejseudgifter, måltider og andre leveomkostninger.

Guldagergaard International Research Centers opgave er at virke til gavn for keramikken og for kendskabet til keramik. Et ophold på Guldagergaard skal gerne være en berigende faglig og social oplevelse. Det er derfor vigtigt, at alle indgår i den gruppedynamik, der er på stedet.


Tidspunkt:                                                              

December. 2022 – marts. 2023

Ansøgningsfrist:                                                   

 Løbende

Programgebyr:  

2500 kr. pr. måned.

Hvis du har spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte direktør Mette Blum Marcher: mette@ceramic.dk