Galleri Æblehuset

Guldagergaard arbejder for at formidle og udbrede kendskabet til keramisk kunst, håndværk og design, og derfor fik centret som led i den store renovering sit eget galleri; Galleri Æblehuset. At materialisere ideer og udstille dem er hele pointen i den skabende, kunstneriske proces, og derfor tilbyder vi kunstnere fra hele verden muligheden for at kunne benytte det smukke udstillingsrum til at fremvise deres værker.

Hvad enten man er gæst eller kunstner, er det Guldagergaards mål at give alle en berigende og bevægende kunstoplevelse, der inspirerer og giver stof til eftertanke.

Galleri Æblehuset: Et rum til reflektion og oplevelser

 

I vores smukke udstillingsbygning, Galleri Æblehuset, indbyder vi hyppigt til inspirerende udstillinger, hvor du kan lade dig begejstre og forundre af både nationale og internationale keramiske kunstnere.

 

Det er en del af Guldagergaards mission at udbrede kenskabet til keramisk kunst, håndværk og design, og det er derfor vores mål at give alle gæster en berigende og bevægende kunstoplevelse, der inspirerer og giver stof til eftertanke.

 

Udstillingerne breder sig derfor også ofte ud i den smukke park, hvor alverdens kunstnere, både solo og i fællesskab, arrangerer forestillinger, happenings og udfordrende kunstbegivenheder. På Guldagergaard tror vi på, at kunst og oplevelser med kunst kan give dig nye perspektiver på verden – og at kunst er den bro, der kan forbinde viden og erkendelse med oplevelse og nydelse.

 

FOR KUNSTNERE

Æblehuset kan bruges af residerende kunstnere som et rum for fotografering af deres færdige værker, ligesom galleriet giver kunstneren mulighed for at se værkerne opsat i professionelle rammer. Det naturlige lys og det hårde trægulv udgør tilsammen en moderne og ren atmosfære for udvalgte udstillinger.

 

Guldagergaard renoverede i 2009 bygningen. Æblehuset huser også den keramiske studiekollektion, hvor den giver rum og plads til kunstnerne, som under deres ophold kan udforske Guldagergaards permanente udstilling.

 

Galleriet er åbent for offentligheden alle hverdage.

 

FOLLOW GULDAGERGAARD HERE
FIND YOUR WAY HERE
CONTACT
Guldagergaard
International Ceramic Research Center

Heilmannsvej 31 A
DK-4230 Skælskør
Denmark

T: +45 58 19 00 16
ceramic@ceramic.dk