Symposier

Året rundt tilbyder Guldagergaard en række forskellige symposier, seminarer og kurser for interesserede residerende og udefrakommende kunstnere. Præsentationer og kurser arrangeres af kunstnere fra hele verden; alle med stort kendskab til keramisk kunst og teknik.

Herunder er det muligt at finde information om kommende symposier, kurser eller seminarer samt information om, hvorledes man ansøger og registrerer sig.

ÅBEN INVITATION

 

Alice in Wonderland – vol II

Sommer 2017

 

Et af de eventyr, der aldrig holder op med at interessere og forundre både børn og voksne, er historien om den unge pige, Alice, der uforvarende kommer til at følge efter en hvid kanin, falder i et kaninhul og vågner op i et sandt eventyrland – en verden med hulter-til-bulter logik, magiske væsner og mærkelige personager, mystiske understrømme og vidunderligt anarki.

 

Historien har altid været en stor inspiration for Guldagergaard, og på mange måde har den været med til at udstikke ruten for vores kreative (og ja, faktisk også uddannelsesmæssige) filosofi i næsten 20 år.

 

Til sommer kan Guldagergaard fejre sit 20 års jubilæum, og i den anledning er det os en stor glæde at kunne invitere dig til en magisk, vidunderlig og muligvis lidt en smule gal festdag. Alle kunstnere er velkomne til at melde sig til at deltage i symposiet, hvor de vil få muligheden for at arbejde fokuseret med karaktererne fra det elskede eventyr, uanset om det er den gale hattemager eller den hvide kanin.

Symposiet vil involvere Guldagergaards galleri, Æblehuset, samt Guldagergaards skulpturpark.

Symposiet afsluttes med et stort seminar, hvor deltagerne på symposiet har gratis adgang.

 

Gæstekunstnere:

 

– Kim Dickey

– Marlene Hartmann Rasmussen

– Sergei Isupov

– Richard Shaw

– Sten Lykke Rasmussen

– Lillemor Petersson

– Virginia Leonard

– Jim Cooper

 

FOLLOW GULDAGERGAARD HERE
FIND YOUR WAY HERE
CONTACT
Guldagergaard
International Ceramic Research Center

Heilmannsvej 31 A
DK-4230 Skælskør
Denmark

T: +45 58 19 00 16
ceramic@ceramic.dk