Fonden Guldagergaard
På denne side finder du information om fondens bestyrelse og dens arbejde.
Guldagergaard Fonden er en erhvervsdrivende fond.
Guldagergaard Fonden modtager tilskud fra Kulturministeriet til stedets artist-in-residence program samt aktivitetstilskud fra Slagelse Kommune.
Øvrige indtægter finansieres gennem egenindtjening, sponsorater og fondsbidrag.
Bestyrelse
John Lindhardt Frandsen, formand
Priscilla Mouritzen, næstformand
Christian Have
Lars Stentoft
Ledelse: Direktør Mette Blum Marcher (tiltrådte i 2009).
Mette Blum Marcher er uddannet inden for regnskab og administration, og optaget af værdien af kulturen, dens lokale betydning i krydsfeltet mellem kunst og forretning. Marcher har siddet i flere råd og bestyrelser nationalt og internationalt, ofte med fokus på kultur som forretning, og keramiske fora – og er blandt formændene for Øernes Kunstfond i perioden 2017-20-21. Ligesom hun har kurateret en række keramiske særudstillinger på Guldagergaard.
VISION
Guldagergaard Fondens vision er at være et kreativt sted for professionel keramisk kunst.
Guldagergaard Fonden fungerer som et videns- og formidlingscenter for keramisk kunst, hvor artist-in-residence er kerneaktiviteten.
Guldagergaard arbejder desuden med følgende formål:
– at styrke det keramiske fag lokalt, nationalt og internationalt.
– at fungere som et keramisk videns- og formidlingscenter med særligt fokus på residencies og forskning; og gennem internationale kontakter og netværk at skabe muligheder for kunstnerisk dialog med keramikere fra hele verden.
– at være på forkant med internationale keramiske trends
– at være opdateret med faciliteter, udstyr og assistance på et højt fagligt niveau
– at opbygge en keramisk studiesamling med tilhørende vidensbank (database) til registrering af international keramisk samtidskunst.
– at være en af de centrale kulturinstitutioner i Danmark med udstillingsaktiviteter og international keramisk kunst i det offentlige rum.
ADMINISTRATION AF FONDEN
Guldagergaard Fonden ønsker at være en åben og transparent fond og udtaler sig generelt gerne om fondens arbejde og fondens fokusområde inden for det keramiske felt. Læs mere om bestyrelsesmedlemmerne og fondens administration: Læs mere her

