GULDAGERGAARD
INTERNATIONAL CERAMIC RESEARCH CENTER

Guldagergaard er et internationalt videns- og formidlingscenter for keramisk kunst, hvor kunstnerophold (artist-in-residences) er en hovedhjørnesten i bestræbelserne på at fremme keramisk udvikling.

Kunstnere, kunsthåndværkere, professionelle og studerende fra hele verden finder på Guldagergaard faciliteter, der understøtter alle faser af den kreative proces, samt ikke mindst et inkluderende og inspirerende arbejdsmiljø.

Udover kunstnerophold udbyder Guldagergaard legatophold, afholder workshops, seminarer og symposier med førende internationale keramikere og artist talks, samt gennemfører to årlige Project Network-forløb for talentfulde unge kunstnere fra hele verden.

Guldagergaard står også bag “Claytopia”, et univers for alle med interesse for keramik. Under Claytopia Sommer præsenterer Guldagergaard moderne keramisk kunst i skulpturparken og byder et bredt publikum velkommen til keramikkens verden.

NYUDDANNEDE OG UNGE KERAMIKERE TIL
PROJECT NETWORK

Vintersession 1 (2027) og session 2 (2028)

Med dette Open Call inviterer vi til nye ansøgninger til Project Network vinteren 2027/2028. Denne mulighed er for nyuddannede, der ønsker at udvikle deres færdigheder.

Et 6-ugers ophold på Guldagergaard, hvor du får din egen plads i værkstedet og fuld adgang til de keramiske faciliteter. Project Network har eksisteret i mere end 20 år. Målet med Project Network er at skabe og fremme dialog og netværk blandt nye generationer af talentfulde keramikere fra hele verden. Projektet støtter international udveksling samt studier i udviklingen af fremtidens keramik.

Kommende Project Network vinteren 2027/2028
Session 1: 1. november – 12. december 2027
Session 2: 10. januar – 18. februar 2028

ARTIST IN
RESIDENCE (AIR)

Vores Artist-in-Residence-program er en hjørnesten på Guldagergaard. Programmet har til formål at skabe en atmosfære, hvor udvikling og samarbejde trives – og uanset om du ønsker at finpudse dit håndværk eller udvide dit netværk, står vores erfarne medarbejdere klar til at støtte og vejlede dig

ANSØG NU TIL NOVEMBER:
KUNSTNEROPHOLDSLAG

Vi har to stipendiepladser ledige. Stipendiet tildeles keramikere med et konkret keramikprojekt, som de ønsker at udforske under et en-måneders ophold i kunstnerresidensprogrammet fra den 15. november til den 15. december 2026.

NYE TOPMODERNE
VÆRKSTEDSFACILITETER

Efter branden i 2023 er Guldagergaard stolt af at kunne præsentere et nyt otpprofessionelt værksted og et stort ovnanlæg, der giver kunstnere adgang til det bedste inden for keramisk udstyr samt et miljø skabt til at fremme kunstneriske processer, tekniske eksperimenter og keramisk produktion på højt niveau.

GULDAGERGAARD 3.0
KERAMISK KUNST, INNOVATION OG BÆREDYGTIGHED

Teamet på Guldagergaard gik i gang med genopbygningen dagen efter branden i 2023 og sigtede straks mod et nyt kapitel, “Guldagergaard 3.0”, som nu begynder at folde sig ud for alvor.

Guldagergaard er fortsat dedikeret til at fremme og støtte det keramiske felt i et givende miljø af bedst mulige faciliteter, kreativ udfoldelse, arbejdsfællesskaber og den omgivende natur. Og Guldagergaard 3.0 vil fortsat kæmpe for innovation og nye bæredygtighedspraksisser inden for keramikken.

Trods branden i 2023 står Guldagergaard fast på sit engagement i internationalt samarbejde og eksperimenteren, og vil fortsat arbejde for den keramiske kunst, kunsthåndværk og design.

Lige som Guldagergaard 3.0 også arbejder med at engagere et bredere publikum med konceptet ‘Claytopia’, der gradvist er ved at tage form. Først og fremmest med hvert år at invitere til Claytopia sommerfestival.

CLAYTOPIA
ET LEVENDE KULTURELT MØDESTED

Claytopia er skabt med det formål også at invitere offentligheden ind og tilbyde et unikt rum i den smukke park, der omgiver Guldagergaard.

Blandt Claytopias vigtigste aktiviteter er Claytopia Festival med udendørs kunstudstillinger, koncerter, diskussionssaloner og en kunst- og designbutik.

Det er vores ambition fortsat at videreudvikle Claytopia-konceptet, og vi er godt i gang med at udforme en ambitiøs vision for Claytopia.

FIND VEJ

Guldagergaard
Internationalt keramisk forskningscenter

Heilmannsvej 31 A
4230 Skælskør
Danmark

+45 58 19 00 16
ceramic@ceramic.dk